Meditations on the void
Decembers astrologi
December er selvfølgelig afslutningernes måned, tærsklen til nytår. Men det er også kun lige døren ind til vinteren, og stemningsmæssigt er det her, at afslutningerne begyndes. Og hvis vi skal lære noget, blive klogere eller forvandles, så må overgange og afslutninger gerne tage noget tid. Vinteren må gerne føles langsom, træg, dunkel. Noget nyt behøver ikke spire frem netop det øjeblik, et slidt kapitel slutter.
December måned er mørkernes måned. Jeg er klar over, at mørke oftest er i ental, men der er flere af dem, og det er noget af det, jeg gerne vil tage på opdagelse i her.
Der er det bogstavelige mørke — Dagene er kortere, noget helt kropsligt har brug for mere hvile, mere varme, tid til at være langsom og indadvendt. Dette er ikke sig selv et problem og behøver heller ikke i sig selv tippe over og blive følelsesmæssigt tungt. Det bogstavelige vintermørke er en naturlig og tilbagevendende anledning til at skrue lidt ned for tempoet. Small acts of defying capitalism.
Det her mørke beder dig mærke efter, hvad du virkelig har brug for. Husk at tage dine D-vitaminer, gå en time tidligere i seng, hvis du føler dig træt. Sørg for at komme udenfor om morgenen eller formiddagen, så dine øjne og din hud modtager bare en lille smule af det lys, der trods alt stadig er her.
Der er også det depressive mørke. Det er sindets mørke, tror jeg. Noget er så stort og uoverkommeligt, at man føler sig fastlåst og magtesløs. Hvis denne indre eller indre-ydre tilstand varer ved for længe, kalder vi det depression. En sjælelig nedtrykthed måske. Dette mørke kan føles endeløst og umuligt at udstå, men trust, det er ikke det fulde billede. Det depressive mørke er på den måde en løgner, der forsøger at bilde dig ind, at du har det fulde billede, og at dette billede er disgustingly dystert.
Der er sorgens mørke, som er anderledes end depressionens. Sorgens mørke er ikke som en mur eller en lænke, men som en sort nattekåbe, man slæber med sig. Den fylder i rummet, den tynger skuldrene. Den er også en kropslig fornemmelse af, at noget er slut, noget har skiftet form. Sorgens mørke vidner om, at tiden går og intet er for evigt.
Jeg skriver en del om sorgens mørke og forvandlingspotentiale i kapitlet Dybt Efterår i min bog Mellem månerne. Jeg er klar over, at december helt teknisk er en vintermåned, men energetisk kan vi danse mellem vintersolhverv og dybt efterår helt frem til omkring d. 21. december.
Sidst men ikke mindst er der det meditative mørke. En indre fornemmelse af stilhed, vidstrakt åbenhed, en pulserende stilstand af forbundethed. Det er et svært mørke at beskrive fuldkomment, det er et indre space af noget, der tillader, holder, observerer, er til stede. Det er the Void. Rummet mellem alle rum. Evigt ekspansivt, evigt centrerende.
Jeg vil gerne skrive mere om mine meditationsillustrationer og -praksisser på i et andet brev. Lad os nu dykke ned i planetfortællingerne for december måned.